skip to Main Content

FAQ

HER FINDER DU SVAR PÅ DE OFTEST SPURGTE SPØRGSMÅL

Her finder du svar på de oftest spurgte spørgsmål.

Finder du ikke en løsning på dit problem, så kan du til hver en tid kontakte mig på hej@gledja.com.

Hvordan gør jeg?

Du har mulighed for at personliggøre dit design. Det du køber, er din personlige pdf fil klar til print (300dpi). Du får et link til download så snart betalingen er gennemført.

Selve processen foregår på følgende måde:

  1. Du vælger en designskabelon du kan lide. Du kan vælge mellem skabeloner der passer til dit behov. Nogle kan du uploade billeder, redigere baggrundsfarve og tekst. Andre skabeloner kan du nøjes med at redigere tekst eller baggrundsfarve. Du kan altid se hvilke elementer der er redigerbare, under produktoplysningerne.
  2. Du redigerer designskabelonen, så det passer til dit behov og det udtryk du ønsker.
  3. Når du er tilfreds med resultatet, godkender du.
  4. Herefter tilføjer du til indkøbskurv og går videre til betaling.
  5. Når betalingen er gennemført, for du adgang til dit link med det samme. Du har herefter altid adgang til dine filer under ‘Min Konto’ og ‘Alle ordrer*. Bemærk at de ikke ligger under ‘Downloads*.
  6. Du printer kortet ud, lader blækken tørre helt ind og bukker kortet. Skriver en sød hilsen og du er klar til at glæde en anden 🙂

Hvordan bukker jeg mit kort så det ser professionelt ud?

Det sværeste ved at få et printet kort til at se professionelt ud er at bukke det så det bliver lige. Især når du bruger tykkere papir.

Heldigvis er der en nem og simpel måde at gøre det på.

Du kan se hvordan du kan gøre lige her

Jeg får fejlmelding om at mit billede er for lille?

Det er fordi billedet er for lille, til at bliver printet ud i en god kvalitet.

Hvis du har prøvet at printe billeder direkte fra internettet, så har du garanteret også oplevet at det var “pixeleret”, dvs. uskarpt og i dårlig kvalitet.

Grunden til dette er, at på nettet er billeder komprimeret til 72 ppi – og hvis du vil printe et billede i god kvalitet skal det være 300 ppi.

Du kan skalere et billede ned fra 72 ppi til 300 ppi – det betyder at billedet bliver mindre.

Du kan ikke skalere et billede op fra 72 ppi til 300 ppi.

Skal du indsætte et stort billede i designskabelonen, så vælg et foto som du ved er taget med kamera (også mobil kamera). Dvs. undlad at bruge billeder fra eksempelvis Facebook og Instagram.

Er der derimode tale om et mindre billede der skal indsættes, kan du oftest godt bruge billeder fra eksempelvis Facebook og Instagram, da de skaleres ned så de passer. Dog afhænger det af størrelsen på billedet. Er det oprindelige foto for lille, så kan det desværre ikke skaleres op.

Mit link var ikke i mailen med ordrebekræftelsen?

Du får et link, så snart din ordre er modtaget og betalt. Den kommer ikke på mail, men bliver vist i check out processen.

Herefter kan du altid finde dine download link ved at logge ind på “min konto” og “alle ordrer”.

Bemærk at dine links ikke ligger under “downloads” men under “alle ordrer”.

Kan jeg få en mindre størrelse en a5?

På de fleste printere kan du skalere størrelsen ned i dine printerindstillinger.

Hvis du eksempelvis vælger at skalere med 50%, vil du få det der svarer til en A6.

A6 er 105mm X 148mm og du skal være opmærksom på, at det kræver at du skærer/klipper kortet til efterfølgende.

Blækken tværer ud, når jeg bukker mit kort?

Der er to muligheder.

Den hyppigste årsag er at print blækken ikke er tørret ordentligt ind. Når du printer ud, så lad papiret ligge i ca. 10 minutter, inden du begynder at folde.

Den anden mulighed er at dit papir er for blank, til at kunne holde på blækken. Det afhænger meget af papirtype og blæktype. Den bedste løsning er at bruge en papirtype der er mere mat.

Hvilken papirtype anbefaler du? Og hvor kan jeg købe det?

Personligt synes jeg, at mat og tykt papir/karton virker mest eksklusivt. Ulempen er dog, at det suger meget blæk.

Jeg har også god erfaring med halv mat fotopapir. Jeg har afprøvet high gloss (meget blank) fotopapir og det har en længere tørretid og kan godt have en tendens til at blækken tværer ud.

Du kan finde det i de fleste supermarkeder. Jeg har fundet noget i Bilka, Kiwi og Føtex. Og så kan du altid finde det hos en boghandler.

Farverne ser anderledes ud når jeg printer end de gjorde på skærmen?

Dette er en af de sværeste ting at styre. Selv de helt store brands kan også bøvle med at opnå en ønsket farve – især fra skærm til print.

En god tommelfingerregel er at gå efter en lidt lysere farve på skærmen end den farve du ønsker på print.

Ofte bliver farven nemlig en tand mørkere når den printes end den ser ud på skærmen.

Hvorfor er der hvide kanter på de fleste designskabeloner?

De fleste printere har små “gribearme” i siderne, som holder på papiret. Derfor kan de ikke printe helt til kanten.

Det betyder for dig, at hvis du skal have print helt til kanten, så skal du klippe eller skære det til.

Så for at minimere din arbejdstid, har de fleste designs en kant på 1 cm. Simpelthen for at du undgår at skulle klippe eller skære.

Back To Top